Fastelavn

 
Fastelavn er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven - eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest. Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.
Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage (inden for kristendommen) (fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag. Og nogle år er det tidligt i februar og andre år i starten af marts.
Slå katten af tønden: Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden.
Fastelavn er mit navn: Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går op til de forskellige huse i nabolaget, og synger ved døren for at få penge eller slik, med en trussel i baghånden.

Fastelavns datoer:
Den 26/2 2006
Den 18/2 2007
Den 3/2 2008
Den 22/2 2009
Den 14/2 2010
Den 6/3 2011
Den 19/2 2012
Den10/2 2013
Den 2/3 2014
Den 15/2 2015
Her kan du læse lidt om fastelavn og historien bag.
Mangler du et fastelavns kostume ? Så har Blikfangs webshop en masse flotte, søde og sjove, du kan også bare kigge og måske få en god idé
Billederne her er fra Vallensbæk Børneteater, Zebra Gruppens fastelavnsfest 2010. Tønden var malet med katte der var udklædte, og for bedste kostume vandt Caroline med den blå Gajol pakken, som ses midt i billedet. Du kan få endnu flere idéer til kostumer, masker, sminke, fastelavnstønder m.m. på den helt nye siden om fastelavn der hedder: www.FastelavnsKostumer.dk